Økonomistyring - Ressourcestyring

Kursets fokus: Principper og metoder til udformning af effektiv styring af ressourcer, herunder økonomistyring, imagestyring, videnstyring, medarbejdertilfredshedsstyring og andre former for varetagelse af ansvar for ressourcer.

At være leder er at tage styringsansvar

Om du er leder af den ene eller anden form for organisation – virksomhed, afdeling, projekt eller andet – er underordnet:  Styring skal der til, når en leder tager ansvar for at ressourcer håndteres optimalt for at nå et mål eller bevæge sig frem mod en vision. Der er naturligvis forskel på den styring, en afdelingsleder og en koncerndirektør praktiserer, men principperne og udfordringerne i at udforme et velfungerende styringsloop er de samme.

De principielle komponenter i styring er hvad, der måles på og hvordan, samt hvilke handlinger der eksekveres for at nå målene.

Økonomital er en vigtig form for mål og tilstandsmåling, men sjældent tilstrækkeligt dækkende.  Videnregnskab, eksternt image, medarbejder- og kundetilfredshed, etisk, social og miljømæssig adfærd er andre indikatorer, som ledere bruger til at vurdere organisationens tilstand internt og eksternt.  Ofte må lederen selv udvikle et sæt indikatorer – økonomital eller andet -,  som tilsammen giver et rimeligt billede af, hvor organisationen står.

Styring er at sammenligne tilstand med mål, og så vælge og eksekvere handlinger, der enten ændrer tilstanden eller målet.

Når talen falder på styringstiltag, tænkes der sædvanligvis på økonomistyring af typen 'hold budgettet, ellers så sker der fæle ting'. Altså rå kontrol. Lederen, der praktiserer økonomistyring ved dog godt, at økonomistyring lige så tit giver anledning til, at han finder nye mål og får ny indsigt i, hvordan aktiviteter har virket, eller får ideer til, hvordan nye ting kan sættes i gang. Altså styring skaber innovation.

Styringstiltag kan også være udviklingstiltag, hvor tilstandsmålinger er nødvendige for pejle vejen fremad. Et eksempel kunne være at løfte medarbejderressourcens kultur, motivation og entusiasme, så alle stimuleres til at yde mere og/eller bedre.  Styring kan også være at styre mindre kontant, f.eks. ved at delegere og give plads, og samtidig indebære, at der sættes værdimæssige eller formelle rammer.  Styring kan være interaktiv, f.eks. via konstant dialog med egne medarbejdere, hvor der både stilles krav om at nå mål, men så indføres nye mål eller ændres på de eksisterende, når det skønnes bedst. Styring komme så til at svinge mellem at nå mål og skabe mål.

Kurset giver et særdeles alsidigt billede af, hvad styring kan bestå, og hvordan styring kan praktiseres af programledere, afdelingsledere og virksomhedsledere.  Målet er gennem et skarpt teoretisk grundlag og eksempler på implementering på mange styringsområder at give kursusdeltageren grundlag for at skabe effektiv styring i egen organisation.

Kursusform

Kursus tilbydes som enten orienteringskursus: 1 dag for direktion og ledergruppe, der ønsker at kende til begreber og modeller samt se eksempler på deres anvendelse eller fuldt kursus: 2- eller 3-dages kursus med grundig behandling af teori, modeller og værktøjer for ledere, som ønsker at have fuldt overblik og evt. undervejs ønsker at udvikle egne styringsinstrumenter.

Der foreligger kursusplan inkl. litteratur, cases og opgaver til begge udformninger.

Forløb

Emner, der tages op i undervisningen:

1.   Styring og styring er mange ting

Ved kursets start ses på den fundamentale styringsmodel, hvordan styring kan tage forskellig form.  Reaktiv, proaktiv, eksplorativ og kaosstyring er eksempler på, hvordan mål-handling-observation-opfølgning kan tage vidt forskellig form.  I en række spændende simulationer vil kursusdeltagerne opleve, at god styring i nogle situationer fører til opfyldelse af mål, mens den i andre situationer fører til opdagelse af mål.  Vi ser også på, hvordan man kan vælge mellem økonomital og andet (tilfredshed, viden, kultur osv.) til brug i sit styringsloop.

2.   Balanced Score Card og andre former for overordnet styring

Balanced Score Card er blevet et meget anvendt værktøj til overordnet styring af virksomhedens kurs.  Populariteten skyldes, at BSC samkører tilstandsmålinger på flere aspekter af organisationens performance, idet både langsigtet udvikling, kortsigtet økonomisk effektivitet, kundetilfredshed og videnopbygning sættes på radaren.  Netop herved skabes overordnet (balanceret) styring.  Af andre former for overordnet styring arbejdes med governance og idebaseret styring.

3.  Operationel styring som del enhver leders job

Operationel, daglig styring er i sin natur mere kortsigtet og hurtigt reagerende.  Finansielle og ikke-finansielle nøgletal må sædvanligvis udvikles passende til egen virksomheds karakter, så tallene indfanger væsentlige udfordringer i egen verden og virkelig bliver et godt udgangspunkt for lederens handlinger.  Med inspiration fra ofte anvendte nøgletal vil vi arbejde med, hvordan kursusdeltageren kan optimere sit eget styringsgrundlag.  Videre behandles de styringstiltag lederen kan sætte i værk, og som nødvendigvis må tilpasses typen af nøgletal.

4.   Investeringer:  Risiko for afkast og chance for supersucces

At investere penge, mandskab eller andre ressourcer er at købe adgang til et afkast, hvorfor den almindelige fremgangsmåde er at værdisætte investeringen ud fra forventede afkast. Imidlertid kan man se sådan på det, at en investering er lig med at påtage sig en risiko for, om afkastet kommer, og hvor stort det bliver.  Det kan derfor være på sin plads at evaluere investeringens down- og upsides med tilhørende risiko/chance-profiler.  Ved at tænke sådan åbnes for flere spændende investeringskalkuler, som tager bredere sigte end den traditionelle nutidsværdi-beregning.  Der kan også indlægges ikke-finansielle investeringskriterier, som vi også kan tage i betragtning.

5.   Styring i det ukendte:  New business

Styring på områder, hvor (regelret) styring ikke er mulig, er en særlig udfordring.  Et godt eksempel er at styre etableringen af et radikalt nyt forretningsområde, hvor organisationen løbende skal adaptere og lære samtidig med at nøgletal holdes på ret kurs.  Ressourcer skal udvikles, både i mængde og i profil, og lederens rolle indadtil og udadtil skal gradvist flytte fokus.  Samlet betyder det, at lederens evne til at praktisere forandring i styringstænkning er afgørende for virksomhedens vækst.

6    Image, spin og krisestyring:  Eksternt orienteret styring

Normalt ser vi omgivelserne som rimeligt bestemmende for virksomheden.  Ikke desto mindre er der en række områder, hvor virksomheder sætter sig for på et eller andet område at styre, hvad omgivelserne mener og får kendskab til.  Branding, imageskabelse, vinklet information (spin) og krisestyring er vigtige eksempler herpå.  Vi vil se på både eksempler og de underliggende mekanismer, som lederen arbejder med, når han/hun praktiserer eksternt orienteret styring.

Undervisningsmaterialer

Til hver af de 6 afsnit hører én eller to artikler, som belyser emnet. Deltagernes virksomheder vil blive brugt som case suppleret med aktuelle artikler fra aviser og tidsskrifter.

Målgruppe

Kurset er relevant for følgende:

1. Afdelingsledere og andre med budgetansvar
2. Specialister og ledere beskæftiget med virksomhedens styring
3. Virksomhedsledere
4. Selvstændige

Hvem, hvad og hvor

Innovia arbejder primært med interne virksomhedskurser, gerne som del af virksomhedens interne lederudviklingsforløb. En anden mulighed er, at vi kan formidle, at en mindre gruppe virksomheder går sammen om at afholde et kursus.

Fra tid til anden afholdes dette kursus som åbent kursus hos IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), hvor alle uanset uddannelse er velkomne til at deltage. Kurset indgår også i IDA's CBA-uddannelse.

Nærmere oplysninger kan fås hos underviseren Steen Martiny på sm@innovia.dk eller hos Innovia på 45 80 62 88.